De Schengen-zone er i et område Europa hvor 27 lande har afskaffet deres indre grænser for at tillade fri bevægelighed for mennesker og varer. Dette koncept, som er blevet symbolet på europæisk samling, har udviklet sig betydeligt siden dets oprettelse i 1985. I denne artikel vil vi se nærmere på Schengen-zonens historie, oprindelse, nutid og fremtid.
Fra 27 Schengen-lande som er en del af Schengen-området er: Belgien, Holland, Luxembourg, Tyskland, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Østrig, Grækenland, Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Malta, Island, Norge, Schweiz, Liechtenstein og Kroatien .
Formål og fordele ved Schengen
Millioner af mennesker krydser en indre EU-grænse hver dag. Fri bevægelighed giver forskellige rettigheder til forskellige grupper af mennesker, lige fra turister til familier.
Alle EU-borgere kan med en gyldig pas eller identitetskort for at opholde sig i et andet EU-land som turist i højst tre måneder. Derudover har de ret til at bo i et andet EU-land for at arbejde og nyde samme behandling som borgerne i det pågældende land.
Iværksættere nyder godt af etableringsfriheden, som gør det nemmere for dem at etablere og udvide deres virksomhed i andre EU-lande. Studerende har ret til at studere i ethvert EU-land, hvilket giver dem adgang til en bred vifte af uddannelsesinstitutioner og studiemuligheder.
En lukning af EU's indre grænser ville medføre betydelige omkostninger og hæmme 1,7 millioner menneskers grænsependling. At opretholde åbne indre grænser er derfor meget vigtigt for at understøtte hverdagen og det økonomiske samarbejde i EU.
Schengen-områdets historie og oprindelse
Schengen-zonen er opkaldt efter den luxembourgske landsby Schengen, hvor Schengen-aftalen blev underskrevet den 14. juni 1985 af fem af de daværende ti medlemslande i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF): Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene. Aftalen, der trådte i kraft den 26. marts 1995, havde til formål at afskaffe de indre grænser mellem de underskrivende lande og skabe en fælles ydre grænsepolitik. Dette ville fremme den frie bevægelighed for mennesker og varer og bidrage til økonomisk vækst og integration.
Siden oprettelsen er Schengen-området støt udvidet med nye medlemmer fra både Den Europæiske Union (EU) og videre. I 1997 blev Schengen-aftalen integreret i EU-retten ved Amsterdam-traktaten. Antallet af deltagende lande voksede støt, og i dag omfatter området 27 lande, herunder nogle ikke-EU-lande som Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.
Til stede
Schengen-zonen har det rejse i Europa væsentligt lettet og bidraget til økonomisk vækst og samarbejde. Fjernelsen af grænsekontrollen har stimuleret bevægelsen af mennesker, varer og tjenesteydelser og fremmet turismen. Derudover har Schengen-politikken ført til et tættere samarbejde inden for politi, retsvæsen og immigration.
Alligevel har Schengen-området også stået over for udfordringer, såsom migrationskrisen i 2015 og dens eftervirkninger. Nogle lande har midlertidigt genindført grænsekontrol for at styre tilstrømningen af flygtninge og migranter. Derudover har Covid-19-pandemien ført til midlertidige restriktioner for fri bevægelighed inden for Schengen-området, hvor mange lande lukker deres grænser for at begrænse spredningen af virussen.
Schengen-områdets fremtid
Schengenområdets fremtid vil i høj grad afhænge af, hvordan de deltagende lande tackler udfordringerne med migration, sikkerhed og samarbejde. Her er nogle nøgleaspekter, der kan forme fremtiden for Schengen-området:
- Migrationspolitik: At finde en afbalanceret og bæredygtig løsning på udfordringerne med migration og asyl er fortsat en prioritet for Schengen-landene. EU reviderer sit migrations- og asylsystem for at sikre, at det er effektivt og retfærdigt for alle involverede parter. Bedre samarbejde og ansvarsfordeling mellem Schengen-landene kan mindske presset på de ydre grænser og bidrage til en mere stabil migrationspolitik.
- Sikkerhed og grænseforvaltning: Den voksende trussel om terrorisme og organiseret kriminalitet kræver et tættere samarbejde mellem Schengen-landene inden for sikkerhed og grænseforvaltning. Forbedring af udvekslingen af oplysninger, styrkelse af samarbejdet mellem politi og retsvæsen samt modernisering af grænsekontrolsystemerne er nogle af de tiltag, der kan være med til at sikre sikkerheden i Schengenområdet.
- Udvidelse af Schengen-området: Selvom Schengen-området i øjeblikket omfatter 27 lande, er der stadig et par EU-medlemslande, der venter på at blive medlem, såsom Bulgarien og Rumænien. At inkludere disse lande i Schengen-området vil yderligere fremme den europæiske integration og udvide den frie bevægelighed for personer og varer.
- Teknologisk innovation: I den digitale tidsalder bliver Schengenområdet nødt til at udnytte teknologiens muligheder for at gøre grænseforvaltningen mere effektiv og sikker. Brugen af avancerede teknologier, såsom biometrisk identifikation og smarte grænsesystemer, kan hjælpe med at balancere behovet for sikkerhed og sikre den frie bevægelighed for mennesker.
For at afsløre kriminelle, terrorister eller andre, der udgør en risiko, screenes rejsende, der normalt ikke bruger et visum, inden de kommer ind i EU. Dette gøres ved at bruge det Europæisk rejseinformations- og autorisationssystem (Etias). Disse kontroller kan begynde allerede i 2023.
Derudover har MEP'er godkendt planer om at give det europæiske grænse- og kystvagtagentur et stående korps på 2027 grænsevagter inden 10.000 for at øge Europas sikkerhed.
konklusion
Schengen-området har gennem årene haft stor indflydelse på europæisk samarbejde og integration. Mens der stadig er udfordringer, såsom migration, sikkerhed og sikring af samarbejde mellem de deltagende lande, vil Schengenområdet sandsynligvis fortsætte med at udvikle sig og tilpasse sig ændrede omstændigheder. At tackle disse udfordringer vil sætte Schengenområdet i stand til at bevare og styrke sin rolle som symbol på europæisk forening og fremskridt.
Relaterede indlæg:
