Holland er en del af Schengen-området. Dette område er et samarbejde mellem 26 europæiske medlemslande, der fører en fælles grænse- og visumpolitik, disse lande kalder vi Schengen-lande eller Schengen-stater.
Medlemsstaterne er bundet af de samme visumregler, som er fastsat i den fælles visumkodeks. Dette giver rejsende mulighed for at bevæge sig inden for hele Schengen-området uden gensidig grænsekontrol, visumpligtige personer har kun ét visum, Schengen visum, nødvendig for at krydse Schengen-områdets ydre grænse.
Fri bevægelighed for personer er en grundlæggende rettighed, som EU garanterer sine borgere. Det gør det muligt for enhver EU-borger at rejse, arbejde og bo i ethvert EU-land uden særlige formaliteter. Schengensamarbejdet øger denne frihed ved at give borgerne mulighed for at krydse indre grænser uden at være underlagt grænsekontrol. Schengen-området garanterer fri bevægelighed for mere end 400 millioner EU-borgere samt mange ikke-EU-statsborgere, forretningsfolk, turister eller andre personer, der lovligt opholder sig på EU's territorium.
Schengen-lande
Nedenstående lande er en del af Schengen-området:
Belgien | Danmark | Tyskland |
Estland | Finland | Frankrijk |
Griekenland | Ungarn | Italien |
Letland | Liechtenstein | Litauen |
Luxemburg | Malta | Holland |
Norge | Østrig | Polen |
Portugisisk vin | Slovenien | Slovakiet |
Spanien | Tjekkiet | Island |
Sverige | Schweiz | Kroatië |
Landene Bulgarien, Kroatien og Rumænien har indledt en procedure for at tilslutte sig Schengen-området. Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein har tilsluttet sig Schengen-området fra ikke-EU-lande.
Fri bevægelighed i Europa
I 1985 underskrev de separate EU-regeringer i Schengen (en lille landsby i Luxembourg) Schengen-traktaten. Med denne traktat er de deltagende lande blevet enige om en gradvis afskaffelse af kontrollen ved deres fælles grænser. Implementeringen af Schengen-aftalen begyndte i 1995, og i første omgang involverede syv EU-lande. Nu er 27 lande en del af Schengen-området.
Alle EU-borgere, uanset nationalitet, kan krydse indre grænser uden at være underlagt grænsekontrol. De kompetente nationale myndigheder kan dog også foretage politikontrol ved de indre grænser og i grænseområder, forudsat at en sådan kontrol ikke svarer til grænsekontrol.
I tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed kan et Schengenland midlertidigt indføre grænsekontrol ved sine indre grænser. I princippet i en begrænset periode på højst tredive dage. Hvis en sådan kontrol genindføres, skal de øvrige Schengen-lande, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen informeres samt offentligheden.
Frihed og sikkerhed for rejsende
Schengen-bestemmelserne sikrer, at kontrollen ved Unionens indre grænser er afskaffet, mens kontrollen ved de ydre grænser er blevet skærpet. Dette er i overensstemmelse med overenskomsterne. Disse aftaler dækker flere områder:
- fælles regler for personer, der krydser EU's ydre grænser, herunder hvilke typer visa, der kræves, og den måde, hvorpå kontrol ved de ydre grænser skal udføres;
- harmonisering af indrejsebetingelser og visumregler for kortvarigt ophold (op til 90 dage);
- styrket politisamarbejde (herunder retten til grænseoverskridende overvågning og forfølgelse);
- tættere retligt samarbejde gennem et hurtigere udleveringssystem og overførsel af fuldbyrdelse af straffedomme;
- etablering og udvikling af Schengeninformationssystemet (SIS);
- dokumenter, der kræves til rejser i Europa.
Betingelser for at blive medlem af Schengen-området
At tilslutte sig Schengen-området er ikke kun en politisk beslutning. Lande skal også opfylde en liste over forudsætninger, såsom at være forberedt og have kapacitet til at:
- at påtage sig ansvaret for at kontrollere de ydre grænser på vegne af de andre Schengen-stater og for at udstede ensartede Schengen-visa;
- arbejde effektivt med retshåndhævende myndigheder i andre Schengen-stater for at opretholde et højt sikkerhedsniveau, når grænsekontrollen mellem Schengen-landene er afskaffet;
- være i stand til at anvende de fælles Schengen-regler, såsom land-, sø- og luftgrænsekontrol (lufthavne), visumudstedelse, politisamarbejde og beskyttelse af personoplysninger;
- Vær forbundet og brug SIS.
Kandidatlandene gennemgår en "Schengen-evaluering", inden de tilslutter sig Schengen-området, og derefter gennemgås landene med jævne mellemrum for at sikre den korrekte anvendelse af lovgivningen.