Europa-Kommissionen har præsenteret en ny strategi for at åbne verdens største rum for gratis rejser – den Schengen-området – stærkere, sikrere og mere modstandsdygtig. Denne strategi sigter mod bedre forvaltning af EU's ydre grænser, intern styrkelse af Schengen-området, forbedring af beredskabs- og ledelsesstrukturen og udvidelse til alle EU-lande.
Mere end 420 millioner mennesker bor i Schengen-området fordelt på 27 lande. Afskaffelsen af indre grænsekontrol mellem Schengen-landene er en integreret del af den europæiske livsstil: Næsten 1,7 millioner mennesker bor i et Schengen-land og arbejder i et andet. Beboerne har bygget deres liv op omkring de friheder, som Schengen-området tilbyder: Hver dag rejser 3,5 millioner mennesker mellem Schengen-landene.
Schengen-områdets historie
For mere end 36 år siden blev fem medlemsstater enige om at afskaffe kontrollen ved deres indbyrdes grænser. I dag er 26 europæiske stater en del af Schengen-området uden indre grænsekontrol. Schengen-området består af alle EU-lande undtagen Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Cypern og Irland. Det omfatter også fire ikke-EU-lande: Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein.
Fri bevægelighed vigtig for genopretning efter coronakrisen
Den frie bevægelighed for mennesker, varer og tjenesteydelser er i hjertet af Den Europæiske Union og afgørende for Europas genopretning fra krisen forårsaget af coronavirus. Med den nye strategi gør Kommissionen status over de udfordringer, Schengen-området har stået over for i de seneste år og kortlægger en vej frem, der høster fordelene ved Schengen blive bevaret. Der er behov for fælles handling på EU-plan for at sætte EU-landene i stand til at tage de aktuelle udfordringer op.
Søjler i Schengen-området
Schengen-områdets korrekte funktion hviler på tre søjler: effektiv forvaltning af EU's ydre grænser, styrkelse af interne foranstaltninger for at kompensere for manglen på kontrol ved de indre grænser (især inden for politisamarbejde, sikkerhed og migrationsstyring) og garanti for beslutsomhed og god regeringsførelse, herunder gennemførelsen af Schengen. For at fremme gensidig tillid til gennemførelsen af Schengen-reglerne fremlagde Kommissionen også en forslag revision af Schengen-evaluerings- og overvågningsmekanismen.
Strategimål:
- Sikre effektiv forvaltning af EU's ydre grænser gennem det stående europæiske grænse- og kystvagtkorps, der i øjeblikket er ved at tage form, ved at gøre informationssystemerne til grænse- og migrationsstyring interoperable inden 2023, og med et forslag, der snarest skal fremlægges om digitalisering af visumansøgninger og rejsedokumenter. Kommissionen opfordrer også medlovgiverne til hurtigt at vedtage forslaget om screening af personer, der krydser grænsen uden tilladelse, som er en del af den nye pagt om migration og asyl.
- Styrk Schengen-området internt, da tæt samarbejde mellem medlemsstaterne om at forebygge og imødegå trusler mod sikkerheden er afgørende for at opretholde og kompensere for fraværet af kontrol ved de indre grænser. De nye initiativer omfatter en EU-kodeks for politisamarbejde, en forbedret "Prüm-ramme" for udveksling af oplysninger om DNA, fingeraftryk og køretøjsregistrering og en udvidelse af brugen af forududstedte passageroplysninger til flyvninger inden for Schengen-området. Den nye pagt om migration og asyl, når den er vedtaget, vil også give mulighed for en fælles tilgang til migrationsstyring, et aspekt, der er vigtigt for, at Schengen-området fungerer korrekt.
- Forbedring af beredskab og styring: Kommissionen foreslår en i dag revision af Schengen-evaluerings- og overvågningsmekanismen (se nedenfor). Den vil også indkalde regelmæssige Schengen-fora for at fremme politisk dialog om fælles spørgsmål på grundlag af de årlige rapporter om Schengen-tilstanden. Senere i år vil Kommissionen fremlægge et forslag om at revidere Schengengrænsekodeksen med det formål at gøre Schengen mere modstandsdygtig over for alvorlige trusler. Derved vil den sikre tæt koordinering og sikre, at genindførelse af kontrol ved de indre grænser forbliver en sidste udvej. Kommissionen vil også fremlægge en beredskabsplan for at genaktivere det vellykkede system med "grønne baner" for uafbrudt godstrafik i tilfælde af fremtidige kriser. Endelig vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om den langsigtede genindførelse af kontrol ved de indre grænser.
- Udvidelse af Schengen-området: Schengens fremtid skal dreje sig om udvidelsen til at omfatte EU-medlemsstater, der endnu ikke tilhører Schengen-området. Dette er både en berettiget forventning og en juridisk forpligtelse for de lande, der anses for at være klar til at tilslutte sig.
Kilde: Den Europæiske Union – udgivelsesdato: 7. juni 2021 – Der kan ikke udledes rettigheder fra denne artikel.
Relaterede emner:
