EU ønsker at digitalisere Schengen-visumansøgningen

Kommissionen foreslår i dag at digitalisere Schengen-visumproceduren, erstatte visummærkaten og give rejsende mulighed for at indsende deres visumansøgning online via en europæisk online-visumplatform. Digitalisering vil gøre det lettere at ansøge om Schengen-visum, og visummet bliver mere sikkert og dermed mere tyveri- og svindelbestandigt.
Kommissionen-von der Leyen har sat sig som mål at gøre EU's visumpolitik til et mere moderne, kundevenligt og sikkert værktøj til styring af tredjelandsstatsborgeres rejser til Schengenområdet. Til dette formål har Kommissionen vedtaget forslag til modernisering af visuminformationssystemet, den igangværende udvikling af ind-/udrejsesystemet og rejseinformations- og rejsetilladelsessystemet (ETIAS) og implementeringen af ​​den nye visumkodeks, herunder artikel 25a om samarbejde med hensyn til opkøb.
Ved revisionen af ​​EU-visumkodeksen i 2019 udtrykte Europa-Parlamentet og Rådet eksplicit deres ønske om at udvikle en fælles løsning, der vil tillade digitale ansøgninger om Schengen-visa i fremtiden og fuldt ud inkorporere den seneste juridiske og teknologiske udvikling. Under COVID-19-pandemien blev der ansøgt om og udstedt færre Schengen-visa på verdensplan, blandt andet fordi det var svært at modtage visumansøgere på konsulater og visumansøgningscentre. Dette fik medlemsstaterne til at opfordre Kommissionen til at fremskynde digitaliseringen af ​​visumprocedurerne. Migrations- og asylpagten, som Kommissionen fremlagde i september 2020, fastsætter en frist til 2025 for fuld digitalisering af visumproceduren, herunder indførelse af et digitalt visum og muligheden for at ansøge om visa online.

I princippet vil alle visumansøgninger blive indsendt digitalt via EU's visumansøgningsplatform, men i individuelle tilfælde kan ansøgere stadig indsende en papiransøgning til et konsulat eller et visumansøgningscenter, hvis den hjælp de modtager på EU's visumansøgningsplatform (via chatboks og i ofte stillede spørgsmål) eller modtaget fra familie eller venner er ikke tilstrækkeligt til at indsende ansøgningen online. Særlige bestemmelser vil også gælde i tilfælde af humanitære årsager. Familiemedlemmer til borgere i EU/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der udøver deres ret til fri bevægelighed, vil også stadig kunne indgive deres ansøgning på papir. 

Alle ansøgere vil være i stand til at fuldføre deres ansøgning fuldstændigt online (udfyld ansøgningsskemaet, betal visumgebyret, upload støttedokumenter og kontroller, om biometrien stadig er gyldig). Førstegangsrejsende og ansøgere, hvis biometri er udløbet, skal dog stadig fremvise deres biometri personligt på konsulatet eller visumansøgningscentret. De kan bestille den tid online.

Et visum udstedt på papir er mere modtageligt for svindel og tyveri og udgør derfor en risiko for EU's sikkerhed. Det digitale visum vil være en slags elektronisk fil i visuminformationssystemet og vil derfor ikke længere have nogen fysiske egenskaber, der kan pilles ved.

Digitaliseringsforslaget vil gøre det nemmere at ansøge om visum, men ændrer ikke på betingelserne for indgivelse af ansøgning og behandling heraf.

Platformen vil blive bygget og forvaltet af eu-LISA, det europæiske agentur for operationel styring af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det er kommissionens ansvar at sikre, at de generelle visumoplysninger på platformen er ajourførte.

For det første tjekker ansøgere på EU's visumansøgningsplatform, om de har brug for et visum. Hvis det er tilfældet, opretter de en sikker konto, udfylder en ansøgningsformular og uploader de nødvendige dokumenter. De betaler derefter visumgebyret online og indsender deres ansøgning. Det Schengen-land, hvor rejsens hoveddestination er placeret, er ansvarlig for behandlingen af ​​ansøgningen. Ansøgere kan tjekke status for deres ansøgning via platformen og modtage statusmeddelelser. Når visummet er godkendt, kan ansøgerne få adgang til deres visum online. Om nødvendigt kan de også forlænge deres visumperiode online.

Fordelen ved en enkelt ansøgningsplatform er, at ansøgere vil finde én harmoniseret og problemfri ansøgningsprocedure, uanset hvilket Schengen-land de ønsker at besøge. De kan få adgang til alle deres indsendte ansøgninger ét sted. Det ville ikke være tilfældet med separate nationale portaler pr. medlemsstat. Ansøgerne skulle derefter følge forskellige procedurer og bruge forskellige systemer til at se deres tidligere ansøgninger.

Kommissionen foreslår at udfase disse nationale portaler og erstatte dem med en enkelt applikationsplatform på EU-plan. Kommissionen har valgt at give medlemsstaterne mulighed for at tilslutte sig platformen, så snart den bliver operationel og senest fem år efter dens oprettelse. Denne overgangsperiode giver medlemsstaterne mulighed for gradvist at udfase deres nationale instrumenter og foretage overgangen til EU's visumansøgningsplatform på en fleksibel måde.

EU-visumansøgningsplatformen vil være en del af det nyligt reviderede visuminformationssystem, som for nylig er blevet moderniseret og omfatter avancerede databeskyttelsesforanstaltninger (formålsbegrænsning, begrænset opbevaringsperiode).

Begge systemer har til formål at lette rejser til Schengen-området og samtidig styrke sikkerheden i Schengen-området. Det foreslåede initiativ gælder for visumpligtige tredjelandsstatsborgere, dvs. tredjelandsstatsborgere, der skal ansøge om visum for et ophold i Schengenområdet, der ikke overstiger 90 dage i en 180-dages periode. ETIAS betjener tredjelandsstatsborgere, der er undtaget fra visumpligten, men som skal ansøge om en rejsetilladelse, inden de rejser.

Kommissionens forslag vil nu blive drøftet i Europa-Parlamentet og Rådet. På grundlag af Kommissionens forslag vil medlemsstaterne have fem år til at gå over til den fælles online-visumplatform. Baseret på resultatet af forhandlingerne mellem medlovgiverne kan udviklingen af ​​platformen starte i 2024 og blive operationel i 2026. I betragtning af den femårige overgangsperiode kunne alle medlemsstater begynde at bruge platformen i 2031.

Når forslaget er vedtaget, vil det blive implementeret af de lande, der fuldt ud anvender Schengen-reglerne: EU-27 (undtagen Irland og Bulgarien, Rumænien, Kroatien og Cypern, da disse lande ikke fuldt ud anvender Schengen-reglerne) + Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz. Det drejer sig om i alt 27 lande. Bulgarien, Rumænien, Kroatien og Cypern anvender ikke Schengen-reglerne fuldt ud, udsteder ikke Schengen-visa og har ikke adgang til visuminformationssystemet. Derfor vil de ikke anvende dette forslag, som vedrører udstedelse af Schengen-visa.